Toutes sortes des goodbyes

I torsdags havde vores klassekammerat Sara inviteret Liisa og jeg over for at have et lille bål og hygge med et par venner. Liisa og jeg var en smule sent på den, og undrede os derfor en smule da vi ankom og der ingen biler var, og ingen af de andre at se. Da vi steg ud af bilen åbnede garagedøren og ud kom en stor gruppe af vores klassekammerater, med store skilte med vores navne på. Det kom som en stor overraskelse da vi troede det bare var en stille og rolig aften med et par personer, men Sara og et par andre havde arrangeret en farvel-fest for os!
Indtil flere havde små gaver og kort til os, og de havde endda fået lavet en kage med et billede af Liisa og jeg. Det var en smule overvældene, men jeg følte mig virkelig elsket, og det er skønt at vide at folk her har nydt at vi var her ligeså meget som jeg har nydt mit år i Cochrane. Jeg havde en helt fantastisk aften med mine dejlige canadiske venner, og knap så sjovt, millioner af myg!
Til sidst var det jo tid til at sige farvel. Dette var hårdest for Liisa da hun rent faktisk skulle sige ordentligt farvel til alle, mens jeg regner med stadig at se mange af mine venner da jeg bliver i Cochrane lidt endnu.

Hjemmelavet cheesecake med vores navne skrevet i blåbær og canadisk flag i jordbær :)

Lørdag var det tid til at tage til Timmins for at sætte Liisa på en flyver. Vi havde en lidt følelsesladet men god formiddag og frokost i Timmins, hvorefter vi - i meget god tid - satte kursen mod lufthavnen. Timmins lufthavn er MEGET lille; check in, gate, ankomsthal, og bagagebånd befinder sig alle i et rum, og der er kun et glas vindue mellem dette rum og gaten efter security check.
Da vi kom var der ingen andre i lufthavnen og i måtte vente et stykke tid før Liisa kunne tjekke sin bagage ind. Efter en masse kram var det tid for hende til at boarde. Lucie, Yvon og jeg blev og kiggede lige indtil flyet lettede, og var dermed de sidste til at forlade lufthavnen.
Det føltes slet ikke virkeligt at sige farvel i lufthavnen, og samme aften da jeg sad og så en film så var det som om Liisa bare var ude med Riley eller sådan noget, og mere eller mindre ubevidst sad jeg og lyttede efter lyden af hoveddøren... men sjovt nok åbnede den jo ikke.

Hverken Liisa eller jeg græd i lufthavnen (selvom hun var tæt på), men vi græd begge tidligere på dagen i bilen, og jeg måtte da også lige fælde et par tårer inden jeg kunne falde i søvn.
Heldigvis kan jeg trøste mig slv med at jeg i efterårsferien vil tage et smut til Helsinki og besøge min dejlige storesøster, og vi har aftalt at skype på onsdag!

I dag var det første juli, hvilket betyder Canada Day (den canadiske version af 4th of July). Dette var andledning til at flashe alt mit canada tøj og assecories (t-shirt, hættetrøje, sokker, armbånd og negle). Specielt mine fake negle var prikken over i'et! Jeg tog ud at spise med to af mine veninder, og mødtes derefter med Lucie og Yvon ved søen hvor min skole optrådte med forskellige sange i et par timer. Efter dette kom aftenens helt store event: fyrværkeriet. Jeg havde ikke forventet det helt store, men blev positivt overrasket! Det var faktisk et rigtig godt fyrværkeri-show og smukt at se det hele spejlet i søen.
Det havde regnet on-off hele dagen, men det holdt heldigvis tørt al den tid vi var ved søen.
Det er ikke ofte at man ser trafik-prop og manglende parkeringspladser i Cochrane, men i aften var en af disse tidspunkter! Jeg tror at stort set hele byen dukkede op!

Sang og musik ved søen

Smuk udsigt!

Det blev en smule koldt da solen forsvandt

Håber at I alle har haft en god weekend!
P.s. jeg vil lige hilse og sige Tillykke til min lillebror! Jeg er stolt af dig Viggo, 3 medaljer!!! Way to go!

GLOWSTICKS!!! :)