Søg i denne blog

søndag den 1. juli 2012

Toutes sortes des goodbyes

I torsdags havde vores klassekammerat Sara inviteret Liisa og jeg over for at have et lille bål og hygge med et par venner. Liisa og jeg var en smule sent på den, og undrede os derfor en smule da vi ankom og der ingen biler var, og ingen af de andre at se. Da vi steg ud af bilen åbnede garagedøren og ud kom en stor gruppe af vores klassekammerater, med store skilte med vores navne på. Det kom som en stor overraskelse da vi troede det bare var en stille og rolig aften med et par personer, men Sara og et par andre havde arrangeret en farvel-fest for os!
Indtil flere havde små gaver og kort til os, og de havde endda fået lavet en kage med et billede af Liisa og jeg. Det var en smule overvældene, men jeg følte mig virkelig elsket, og det er skønt at vide at folk her har nydt at vi var her ligeså meget som jeg har nydt mit år i Cochrane. Jeg havde en helt fantastisk aften med mine dejlige canadiske venner, og knap så sjovt, millioner af myg!
Til sidst var det jo tid til at sige farvel. Dette var hårdest for Liisa da hun rent faktisk skulle sige ordentligt farvel til alle, mens jeg regner med stadig at se mange af mine venner da jeg bliver i Cochrane lidt endnu.

Hjemmelavet cheesecake med vores navne skrevet i blåbær og canadisk flag i jordbær :)

Lørdag var det tid til at tage til Timmins for at sætte Liisa på en flyver. Vi havde en lidt følelsesladet men god formiddag og frokost i Timmins, hvorefter vi - i meget god tid - satte kursen mod lufthavnen. Timmins lufthavn er MEGET lille; check in, gate, ankomsthal, og bagagebånd befinder sig alle i et rum, og der er kun et glas vindue mellem dette rum og gaten efter security check.
Da vi kom var der ingen andre i lufthavnen og i måtte vente et stykke tid før Liisa kunne tjekke sin bagage ind. Efter en masse kram var det tid for hende til at boarde. Lucie, Yvon og jeg blev og kiggede lige indtil flyet lettede, og var dermed de sidste til at forlade lufthavnen.
Det føltes slet ikke virkeligt at sige farvel i lufthavnen, og samme aften da jeg sad og så en film så var det som om Liisa bare var ude med Riley eller sådan noget, og mere eller mindre ubevidst sad jeg og lyttede efter lyden af hoveddøren... men sjovt nok åbnede den jo ikke.

Hverken Liisa eller jeg græd i lufthavnen (selvom hun var tæt på), men vi græd begge tidligere på dagen i bilen, og jeg måtte da også lige fælde et par tårer inden jeg kunne falde i søvn.
Heldigvis kan jeg trøste mig slv med at jeg i efterårsferien vil tage et smut til Helsinki og besøge min dejlige storesøster, og vi har aftalt at skype på onsdag!

I dag var det første juli, hvilket betyder Canada Day (den canadiske version af 4th of July). Dette var andledning til at flashe alt mit canada tøj og assecories (t-shirt, hættetrøje, sokker, armbånd og negle). Specielt mine fake negle var prikken over i'et! Jeg tog ud at spise med to af mine veninder, og mødtes derefter med Lucie og Yvon ved søen hvor min skole optrådte med forskellige sange i et par timer. Efter dette kom aftenens helt store event: fyrværkeriet. Jeg havde ikke forventet det helt store, men blev positivt overrasket! Det var faktisk et rigtig godt fyrværkeri-show og smukt at se det hele spejlet i søen.
Det havde regnet on-off hele dagen, men det holdt heldigvis tørt al den tid vi var ved søen.
Det er ikke ofte at man ser trafik-prop og manglende parkeringspladser i Cochrane, men i aften var en af disse tidspunkter! Jeg tror at stort set hele byen dukkede op!

Sang og musik ved søen
Smuk udsigt!
Det blev en smule koldt da solen forsvandt
Håber at I alle har haft en god weekend!
P.s. jeg vil lige hilse og sige Tillykke til min lillebror! Jeg er stolt af dig Viggo, 3 medaljer!!! Way to go!
GLOWSTICKS!!! :)  








søndag den 24. juni 2012

Graduation og Prom 2012

De sidste par dage har været udmattende men fuldstændig FANTASTISKE!!!!
Før jeg begynder min fortælling og viser jer billeder vil jeg sige en stor tak til alle mine læsere i andledning af at min blog nu er blevet set over 4.000 gange! Det betyder meget for mig at i følger med, og det gir motivation til at blive ved med at skrive når folk kommenterer og fortæller mig at de læser min blog - selv nogle af mine venner der ikke forstår dansk!

Mig, Sara og Liisa
Torsdag mødte vi op på skolen, og efter at have fået vores "gown" på, var der messe da jeg jo går på en katolsk skole. Det var en smule langt, og meget stå-op-sid-ned-stå-op. Da messen var ovre fik vi vores hatte på, med snoren på den venstre side, og gik ud foran skolen for at tage gruppebilleder. Det var heldigvis dejligt vejr på det tidspunkt (senere regnede det en del).
Derefter startede selve graduationen. Vores skoleinspektør og nogle få lærere holdt tale og derefter kom hver elev op på scenen hvor vi fik overrakt vores diplom, og derefter flyttede inspektøren vores snor på hatten til højre side hvilket betyder at man officielt er graduated.

Efter at have taget en million billeder og afleveret "kjolen" (hatten fik vi lov at beholde" gik turen hjem for at skifte tøj og spise aftensmad inden det var tid til afterparty!

Det var en meget lang aften, men super sjovt, og fedt at få lov at graduate helt som i de amerikanske film- også selvom det ikke rigtig tæller. Jeg synes specielt at det var super fedt da vi alle smed vores hatte op i luften!
Det var en god slutning på et fantastisk skoleår.



Dekoration jeg designede og malede - symboliserer vores graduation-motto der handlede om at 'gribe fremtiden og realisere sine drømme'

Fredag morgen kl. 8 tog vi afsted til byens curling-klub (ja curling!) for at dekorere til prom samme aften. Efter at have dekoreret i ca. 5 timer tog Liisa og jeg afsted til frisøren for at få sat hår. Det er første gang nogensinde at jeg har gjort det, og jeg var lidt nervøs for hvordan det ville ende, men jeg viste frisøren et billede jeg havde fundet og det endte med at blive lige som jeg ville have det, og holdt faktisk hele aftenen.

Vi havde en før-fest hvor alle 12. klasserne og deres invites mødtes. Alle havde noget med til bufeen, men jeg tror de fleste brugte mere tid på at tage billeder (og drikke) end at spise :)
Min prom-date var en af mine klassekammerater fra 11. klasse. 
Alle 12.klasse pigerne

Min prom-date og mig

Bemærk blomster-dimsen på mit håndled! Det er en tradition her at man får sådan en her af sin prom-date, men jeg kan hilse og sige at de egentlig ikke er specielt komfortable at have på...


Stacey og jeg fik et mindre grineflip midt i vores 'photoshoot'
Jeg vil slutte af med en stor tak til mine private syerskere (a.k.a. min kære mor og mormor) for at have syet en smuk kjole der var præcis som jeg ville have den! Det gjorde mit prom endnu mere specielt, og jeg skulle hilse fra mange og sige at i gjorde et helt fantastisk job! 

torsdag den 14. juni 2012

Et billede siger mere end tusind ord

Ok, ok jeg ved - det er (igen) lidt for længe siden at jeg har skrevet. Men som altid er der masser af gode, og nogle knap så gode, undskyldninger. Jeg burde egentlig forberede mig til min hoistoire-eksamen imorgen, så det bliver en update fortalt ud fra billeder denne gang.

Almost ready to go four-wheeling for the first time - super fun and muddy!

The sauna at Ken and Joelyn's cottage where Liisa and I spent another relaxed evening

Musik-galla ... dise tre søstre var super cute!

Musik-galla ... vores klassekammerat Sara sang "I will always love you" og det var AMAZING! 

En udendørs optræden (med skolen) for at fejre en fransk helligdag - scenen består af ladet fra en lastbil :)

Smuk solnedgang set fra stuevinduet

Pool party og BBQ med en dejlig gruppe tøser

Da det var dejlig varmt besluttede Liisa og jeg at overnatte i pavillionen udenfor, hyggeligt, men absolut ikke varmt da jeg vågnede kl. 5 om morgenen

fredag den 1. juni 2012

Greenwater park

I onsdags var jeg med skolen til "Greenwater park" hvilket vel er en lille national park eller sådan noget. Normalt er det varmt når de tager afsted i slutningen af maj, men denne gang var himlen grå og det var knap 10 grader. Det var nu alligevel dejligt at komme lidt ud i naturen og ikke være lukket inde i et klasselokale hele dagen, og det var smukt! Specielt da vi stod ved udkigspunktet hvor man kunne se ned på en sø, og så ellers træer hele vejen rundt så langt man kunne se.
Der var masser af aktiviteter man kunne deltage i! Den gruppe jeg gik sammen med startede ud med skattejagten, men gav op og gik tilbage da vi var kolde og mange havde våde mudrede sko. Da vi kom tilbage fik vi varmen ved at spille beach-volley, kaste og gribe en baseball, amerikansk fodbold, sjipning og den canadiske version af jeg-melder-krig-mod som har lidt andre regler og hedder jorden-rundt. Nogle valgte dog også den lette måde at få varmen på - de smuttede hen og stod ved siden af grillen hvor der blev lavet hot-dogs til frokosten.
Køen til at få frokost
Jeg brugte en del tid på at sjippe og øve med at kaste og gribe baseballen - jeg var noget bedre til at kaste, men efter lidt tid begyndte min gribning dog at forbedres.

Senere den aften besluttede Liisa, Riley og jeg at vi ville prøve at få nogle af vores klassekammerater med på rent faktisk at spille baseball. Vi endte med at være fem på hvert hold, og spillede i lidt over en time indtil folk var trætte og kolde, og så var det en tur til Tim Hortons. Det var super sjovt rent faktisk at spille med handsker og det hele, og jeg tror nok mit hold vandt ;)

Efter at have været ude stort set hele dagen og været meget aktiv, så var jeg godt træt, og det føltes skønt at putte mig under min dyne, og jeg er sikker på at det ikke tog lang tid før jeg sov som en sten.

Næste morgen vågnede jeg dog op en smule stiv i kroppen - kunne mærke at jeg havde brugt nogle andre muskler end jeg plejer, og havde da også et par blå mærker fra de gange hvor jeg ikke lige fik grebet bolden.

Hertil aften var vi ude at spise med Lucie, Yvon, Jen, Dan og Arianne for at fejre Yvons fødselsdag. Det var hyggeligt og Arianne stod for underholdningen for både os og det ældre par der sad ved bordet ved siden af os. Noget af det sødeste var dog da Arianne puttede sin hånd på min (lange) kjole hvorefter hun udbrød: "Princesse, princesse!". Hun er en rigtig lille cutie med enorme blå øjne!

Jeg vil sige farvel for nu og smutte ud i haven hvor Yvon har planer om at tænde et lille bål, og måske vi kan finde et par skumfiduser :)


Et billede jeg tog en dag da røgen fra skovbrandende i Timmins pg.a. vinden kom til Cochrane hvilket gav et underligt overskyet-men-alligevel-ikke lys. Jeg har ikke ændret på lyset på computeren eller noget som helst, men jeg synes det så ret pænt ud sådan som billedet endte - kinda vintage.


mandag den 21. maj 2012

May run med masser af vand!

Denne weekend er det 'May run' hvilket jeg ikke helt ved hvad betyder, udover at det betyder at vi ikke skal i skole idag (mandag).

Jeg har haft en skøn weekend! Lørdag startede ud med regn og torden, men omkring frokosttid klarede det op, og det endte faktisk med at blive en dejlig varm solskinsdag.
Efter frkosttid tog Liisa og jeg med Riley ud til hans bedsteforældres sommerhus hvor hans søster (Alyssa) og hendes kæreste (Martin) også var. Vi havde en skøn dag hvor vi solede os på badebroen, snakkede og grillede.


 Efter aftensmaden tog Liisa og jeg en tur på den lille cykelbåd (tror nok det er det den hedder på dansk?) og da vi nu var ude på søen, så besluttede vi os da lige for at hoppe en tur i vandet :) Det var en anelse koldt, men dejlig forfriskende!



På vej hjem fra sommerhuset så vi en elg, som rent faktisk stoppede på midten af vejen i lang nok tid til at vi fik et par billeder!
Søndag var det varmt... MEGET varmt. Vi var oppe på ca. 35 grader i skyggen! Det meste af dagen blev derfor brugt ude på terrassen i bikini med jævnlige ture i poolen! Jeg fik læst en del, og solbadet, men ellers var dagen ikke ligefrem den mest produktive. Jeg bruger undskyldningen at man da skal have lov at nyde sommervejret lidt når nu det er her :)
Efter at have grillet til aftensmad (med Jen og Arianne på besøg) gik Liisa og jeg en tur rundt om søen, og fik frozen youghurt og milkshake.
Liisa og jeg sad udenfor og så Glee indtil det blev mørkt, og da det var tæt på midnat, var det tid til 'Skinny dipping' i poolen. Lucie og Yvon var gået i seng og det var helt mørkt på terrassen, så der var ingen der kunne se os. Det var ikke noget jeg normalt ville gøre, men vi havde det super sjovt og det var faktisk ikke så koldt som jeg troede det ville være :)

Det nye 'gazebo' og havemøbler
Nu regner det, og det ser ud til at fortsætte hele dagen, så idag skal der laves lektier, ryddes op på værelset, skrive e-mails, skrive blog (tjek) og sikkert en masse andre småting.

Arianne i sin prinsesse-pool :)





mandag den 14. maj 2012

Oops...

Oops... Jeg har vist liige glemt at jeg havde en blog som skulle updates. På den ene side er der ikke rigtig sket noget ud over det sædvanlige her på det sidste, men på den anden side har det været travlt, og min kalender har været propfuld med alt fra teaterforestillinger, generalprøver og lektier til flere lektier, solskin og sommerdage med is!
Som i nok kan forstå, så er sommeren her! Denne weekend er bogstavelig talt blevet brugt ude på terrassen - det meste af tiden iført bikini :) Det har været helt fantastisk vejr med solskin, 28 grader og en lille brise i ny og næ. Jeg har endda været en tur i poolen hvilket dog var meget koldt!
Til trods for at jeg var grundig med solcremen, lykkedes det mig alligevel at blive en smule rød på skuldrene... heldigvis var det ikke så slemt, og næste morgen så det allered mere brunt og mindre rødt ud. Efter dette forstod Liisa, der tidligere havde kommenteret på mit solcreme forbrug, noget bedre hvorfor den bare ikke kan undværes når man er mig.

Hvad bedre måde kan man slutte en varm solskins pool-, skype- og hyggedag af med end en løbetur, og så en gåtur og is efter aftensmaden. Jeg går normalt stort set aldrig ture derhjemme bare for at gå en tur, men det er blevet lidt af et 'ritual' for Liisa og jeg. Det er faktisk en god måde at få lidt frisk luft på, og der er dejlig fredeligt i lille Cochrane.

Jeg vil ønske en (lidt forsinket) glædelig mors dag til alle mødre, men især til min egen fantastiske mor som jeg ved savner mig :) - og jeg savner da også hende.
I andledning af Mors dag inviterede Liisa og jeg Lucie (og Yvon) på brunch på en af byens restauranter. Det var vildt lækkert, og bagefter var alle glade og meget, meget mætte...

I sidste uge opførte vi musicalen "Pause" for sidste og tiende gang. Det gik - igen - rigtig godt, og publikum kunne lide det. Jeg er meget glad for at have været en del af dette, da det har været en hel vild god oplevelse, og det er noget jeg aldrig nogensinde vil glemme. Vi har haft rigtig mange gode og sjove "moments" både på scenen og især backstage, og da vi var på 'tour'. Selvom det har været travlt at indhente de andre med lektier etc. bagefter, så har det helt klaret været det værd!

Der er igår og idag blevet installeret nye havemøbler, og rykket lidt rundt på og ryddet op i de gamle her på terrassen. Jeg har mens jeg har skrevet skiftet lidt frem og tilbage og tror nu at jeg har fundet mit nye ynglingsspot.

Her et lille udvalg af diverse billeder:

Påskechokolade bliver til chokoladefondue med søster og tøsesnak

Graduation nærmer sig - her er et lille smugkig (graduation photos)

Havnen i New Liskeard hvor vi var til et "babyshower"... af en eller anden grund vil disse billeder ikke vende den rigtige vej, så i må bare dreje knolden lidt af led ;)

Jeg købte et par hvide sneakers og hyggede mig en søndag med at dekorere dem lidt ved hjælp af et par tusser. Er selv ganske tilfreds med resultatet, og har nu et par sko der er meget 'mig'


Dette er en fransk sang (og sangerinde) som bliver spillet rigtig meget her, og som ifølge min mening faktisk er ganske god! http://www.youtube.com/watch?v=oIfLIDJVhos&feature=bf_next&list=FLg5-TBvmNI95UVB9YImVA0Q

Jeg vil slutte af med en lille opfordring til jer alle! Smut ud og nyd den friske luft - også selvom den danske forsommer byder på vind og regn... :)

P.s. titlen denne gang er inspireret af en af Liisa's 'blonde moments'... jeg spurgte hende hvordan man stavede ups på engelsk og fik svaret (prøv ikke på at læse det, men udtal det!) : "Uh-uh-p-s", hvilket jeg derefter fandt ud af var O-o-p-s ;D

lørdag den 28. april 2012

"Pause"

Jeg ved godt at jeg ikke har fået skrevet i meget lang tid, men jeg har ikke ligefrem haft tid!
Skolen har for første gang nogensinde opført en musical! Skrevet af lærer og elever, baggrunde malet, sange skrevet, fundet og lært, danse koregraferet og scener øvet igen og igen.
Musicalen hedder "Pause" (Frikvaarter på fransk) og handler om alle de ting der foregår i frikvartererne på en high school. Stykket beskriver udviklingen fra barn til voksen og omhandler emner som mobning, depression, gruppepres, rygter, forelskelse og forhold.
Vores scene med skabe, sofa og det hele
Liisa og jeg danser begge i stykket og har en rolle. Jeg spiller en pige der bliver mobbet fordi hun ikke går i mærketøj, og Liisa spiller en udvekslingsstuderende.
Det har været super sjovt at være med til at opføre dette stykke, og der er en fantastisk stemning blandt de ca. 60 optrædende elever.
Vi har efterhånden opført stykket et par gange, men det bliver ikke mindre sjovt! Nogle skoler er kommet til vores skoler for at se det, vi er taget afsted til en skole for at optræde, og skal afsted igen i næste uge, og derudover har vi optrådt for vores egen skole og for "the community". Der var udsolgt igår til vores aften-optræden, så skolen har besluttet at vi optræder en til gang den 7. maj for dem i byen der ikke nåede at få billetter, og mange har allerede reserveret billetterne der ikke engang er printet endnu.
Hele "Pause" gruppen
Udover at optræde så har jeg været med til at designe, skitsere og male en af de fire 'baggrunde der repræsenterer skolen's aktiviteter. 


Den baggrund jeg (stort set alene) har malet, og som repræsenterer de tre sportsgrene på skolen: ishockey, volleyball og badminton.

Vi overtog en hel restaurant da vi var på "tour"
Aftenhygge på den meget store scene i Timmins
 Og så har det jo været Liisa's 18 års fødselsdag! Vi fejrede det dagen før med et lille surprise party for pigerne i vores klasse. Liisa blev meget overrasket og glad, og vi hyggede med kage og brætspil.

Bonne fête Liisa!
På hendes egentlige fødselsdag tog vi afsted til Timmins for at optræde, men der var arrangeret at hun også her fik en overraskelskage, og over 60 personer der sang fødselsdagssang for hende.




Pudekamp! Eller?
Nå ja, der er lige en anden lille detalje jeg vil dele med jer! Jeg er blevet spurgt om at dekorere coveret til dette års 'yearbook', hvilket jeg glæder mig meget til, og jeg skal nok vise billeder!
Hav en god weekend allesammen.

onsdag den 11. april 2012

Påske med solcreme, sauna og grill på terassen!

Fredag: Endelig blev det 'påskeferie'. Her er det ikke som sådan en ferie da vi næsten lige har haft spring-break, bare en forlænget weekend (fri fredag-mandag). Fredag sov jeg længe, og brugte så det meste af formiddagen på at skype med nogle af alle de heldige kartofler der er på træningslejr i Frankrig og Spanien. Om aftenen var det tid til Videoaften med tøserne i andledning af en af mine klassekammeraters 18-års fødselsdag - super hyggeligt og fik grint en masse!

Lørdag: Lørdag var det endelig godt vejr igen! jeg spiste morgenmad på terrassen og sad derefter derude og læste sammen med Liisa. Ved 3-tiden gik turen mod Joelyn's (Yvon's søster) fødselsdagsfest, MEN... hun vidste ikke at der kom ca. 30 mennesker forbi hendes sommerhus. Hun blev meget overrasket men også glad for at se familie og venner dukke op for at fejre hendes 50 års-dag.

Joelyn fik bind for øjnene og derefter gav de hende en t-shirt på. Det var vist noget de havde gjort til hendes 40-års fødselsdag, men det var sjovt at se hendes reaktion da hun så t-shirten! Se billede herunder)


Ja der er faktisk hele 50 lys i den kage!
Arianne prikker sæbebobler alt imens hun gentager "Bubbles, bubbles"
Det var skønt at sidde ude hele eftermiddagen og der var god stemning, god mad og masser af sæbebobler! Da det blev mørkt blev der tændt bål, og lidt senere da de fleste var taget hjem blev der tændt op i saunaen. Liisa og jeg havde ikke vores bikinier med, men saunaen lokkede, så det blev bare i undertøj. Når saunaen blev lidt for varm (hvilket sker nogen gange når det er en finsk pige der styrer temperaturen) så satte vi os ud på den lille træ-bro (Sommerhuset ligger lige ned til en flod) og kiggede på alle stjernerne mens vi lyttede til diverse gamle sange og country-musik.
Jeg er virkelig ved at blive en fan af den lidt red-neck, lille-by kultur med masser af frisk luft og oplevelser. Jeg savner langt fra larmen fra biler og busser, og de stjerneklare nætter er så meget mere imponerende her end derhjemme!

Søndag blev brugt på at sidde ude på terrassen og slikke sol og læse - i bikinitop og shorts vel og mærke. Liisa og jeg var ude i solen lige meget denne weekend og alligevel ser hun allerede brun ud mens jeg har fået stort set ingen farve, mest af alt bare en smule rødt på næsen (ja mor, jeg havde solcreme på). Mandag Besøgte Liisa, Riley, Alyssa (Riley's storesøster), Martin (Alyssa's kæreste) og jeg Riley's mormor, og derefter så vi allesammen en film sammen.

Jeg går mig lige en tur på poolen! Selvom det var 25 grader var poolen stadig en stor isklump

Påskemiddag: laks og grøntsager på grillen - ja tak!
Denne uge er der travlt på skolen med Musicalen! Vi har generalprøve på fredag og så er der forpræmiere på Søndag. Jeg skal nok skrive mere om det en anden dag, men vil lige fortælle at jeg glæder mig helt vildt!

Tror at det var alt for nu. Håber at I alle havde en dejlig påskeferie - jeg nød i hvert fald min selv om den ikke var så lang.