Søg i denne blog

tirsdag den 31. januar 2012

Fyldt med godt humør!

Jeg har ingen lektier idag, så tænkte at dette var min chance til lige at få skrevet lidt på bloggen. Det er så hyggeligt at få at vide at folk læser min blog, og kan lide den! Ja selv nogle af mine canadiske klassekammerater kigger på billederne eller bruger google translate. Så et stort tak til alle jer læsere, det gør det meget sjovere at skrive når man ved at der er nogle der sætter pris på at man gør det.

Ok, hvad har jeg så gået og lavet siden sidst? Som jeg sikkert allerede har nævnt, så stod fredag på skitur. Mit vækkeur ringede kl. 5 om morgenen, og efter en godt tre timers bustur (det overrasker nok ikke nogen at jeg sov det meste af den væk) og et stop på Tim Hortons for at spise morgenmad, ankom vi til "Mont Kanasuta" - i Quebec.

Der var lidt mindre blå himmel og lidt mere snevjr men vi var der, men mindre detalje :)

Mit eget udstyr er jo pakket væk et sted i kælderen derhjemme i Danmark, så jeg måtte stå i en god lang kø for at få udleveret mine lejede ski, støvler, stave og hjelm. Og så var det afsted! Jeg kom faktisk overraskende hurtigt i gang igen, og nøj hvor var det altså bare skønt at suse ned ad bakkerne igen. Det var ikke det største sted, men det gjorde egentlig ikke noget for vi var der jo kun en enkelt dag, og man mødtes hele tiden med nogle man kendte. Det overraskede mig faktisk at folk ikke var bedre til at stå på ski, men mange kommer kun afsted på endagsture med skolen eller familie, så det betød at jeg faktisk kunne følge med nogle af de hurtigste, selv på sort bakke! Jeg er rimelig stolt af mig selv, da jeg normalt ikke er den modigste når det gælder om at køre hurtigt på ski, og denne gang kørte hurtigere end jeg plejer.

Ved fire tiden samledes alle til et gruppebillede, og derefter vendte vi næsen hjemad. Jeg var så træt at jeg vist faldt i søvn før bussen var ude af parkeringspladsen. En hel dag udenfor på ski med kun korte pauser kan mærkes. Benene var en lille smule ømme, men efter lidt udstrækning var det mest bare fødderne der kunne mærke at de havde haft skistøvler på.
Der var en af drengene fra min klasse der endte med et brækket håndled da han landede forkert efter et hop, men jeg fik fortalt at der de forrige år har været folk der endte på hospitalet med brækkede skuldre og ben (samme person) og lignende. Så alt i alt var denne skitur en succes!

Lørdag formiddag besluttede Lucie og Yvon at vi da lige kunne tage et smut til Timmins, hvilket jo altid er hyggeligt. Både Liisa og jeg er dog en lille smule flade efter december etc., så vi havde god tid til bare at gå rundt og kigge. Jeg tror endda at jeg "fik lov" til at bruge næsten en halv time i boghandleren da vi ikke rigtig havde andet at lave :)

Søndag havde Liisa og Riley planlagt hyggedag, så vi tog (I vores nattøj) hjem til Riley hvis søster var hjemme fra universitetet for weekenden, og så var der dømt filmhygge i pyjamas med nybagte brownies! Ren søndags-glæde. Efter aftensmaden derhjemme var det tid til at kigge lidt på matematik...

Mandag morgen fik vi så matematik eksamenen overstået. Jeg ved at Liisa var meget nervøs for den, men jeg tror at det gik rimelig godt for mig, så nu må vi se. Jeg kom jo tidligere hjem end normalt, så havde mulighed for at skype med to af mine veninder og lillebror. Det var skønt for en gangs skyld ikke at have nogen lektier, og ikke flere eksamener at forberede sig til!
Lucie, Liisa og jeg så en super god film: "Freedom Writers" - den kan helt klart anbefales!

Idag var så første dag i det nye semester, hvilket betyder nye fag. Første time er historie, men da vores lærer er væk hele denne uge (hans barn er indlagt på hospitalet i Toronto), så blev vi sat til at gå på computeren og læse om kolni-tiden. Jeg har været spændt på at have om canadisk historie, så lidt skuffende at vi starter at have om de europæriske koloni-magter, men det kunne være meget værre.

I anden time har jeg hvad jeg først troede ville være som samfundsfag, men som viste sig mere at være sociologi. Vi startede idag med i små grupper at snakke om familie: hvad er definitionen af familie, kvaliteter i en familie, eventuelle problemer etc. Det føltes som om at timen gik meget hurtigere end normalt, og jeg har på fornemmelsen at dette bliver et interessant fag.

Efter frokost har Liisa og jeg forskellige fag, for første gang. Hun har psykologi og 11. klasses engelsk, mens jeg har 12. klasses engelsk og billedkunst.
Jeg kan virkelig godt lide vores engelsklærer som startede timen ud med at fortælle os, at hvis vi tog hendes undervisning seriøst, så lovede hun at vi ville lære en del, men hvis ikke så ville hun heller ikke tage os seriøst. Det virker ikke som det letteste fag, men det hjælper at det er på engelsk og ikke fransk, og det lyder interessant, med masser af essays der skal skrives og bøger, noveller m.m. der skal læses.

Billedkunst er med 10. klasse, men jeg havde ikke så mange valgmuligheder, og ville egentlig gerne have det fag. Idag var det en introduktion af hvad vi skal lave dette semester, og så skulle vi skrive et par linjer om hvorfor vi valgte dette fag. Derefter fik vi hver et stykke papir, en blyant og et hviskelæder og og resten af timen gik med at tegne hvad vi ville, eller hvad vi følte vi var gode til. Det var super hyggeligt bare at få lov at sidde og småsnakke mens man tegnede, og Madame satte også lidt musik på. Jeg er sikker på at dette bliver en dejlig måde at afslutte skoledagen på!

Og så en lille sjov detalje sm også er lidt af en cliché med de fag jeg har valgt: der er stort set kun piger! I vores engelsk klasse er der en dreng, og det samme i billedkunst, ellers er det alt sammen piger, så det skal nok blive hyggeligt :)

Jeg er i super godt humør idag! Har haft en dejlig weekend, en god start på det nye semester og ingen lektier.

En af lærerne har lovet at sende lidt billeder fra skituren, men jeg venter stadig på dem, så det bliver på et andet tidspunkt.

onsdag den 25. januar 2012

Nu vil min computer samarbejde. . .

Så, nu vil min computer endelig samarbejde med mig igen, og jeg kan få lagt billeder på. Hvis ikke du har læst min seneste update, så anbefaler jeg at gøre det først da disse billeder egentlig hører til der.

Ski-ddoing på Abitibi river

'færgen' der ikke bliver brugt om vinteren

Gammeldags komfur



Liisa og jeg på snesko

Game time!


Ville lige dele denne lille video. Det er en æble/kartoffel/pære/gulerod/runde-ting-skræller som jeg syntes var rimelig sjov (Marcel demonstrerer hvordan den virker)

Smuk canadisk natur og nye oplevelser

Havde egentlig ikke regnet med at få tid til at skrive på bloggen idag, men da den ene af vores eksamener imorgen (matematik) er blevet rykket til på mandag, så fik jeg lige lidt ekstra fritid idag.

I lørdags havde jeg en super dag! Jeg sov længe, og efter morgenmaden og en lille smule lektier, så tog vi afsted for at besøge Lucie og Yvon's venner Diane og Marcel. Jeg var med Yvon på snescooter (næsten en time tog det) og Liisa og Lucie kørte i bil det meste af vejen. På vej til deres hus - som ligger et godt stykke uden for byen - skal man krydse "Abitibi" floden. Om sommeren bliver det gjort med en lille 'færge' (De kalder det færge, men der er kun plads til en enkelt bil) og om vinteren bliver der ryddet sne væk og lavet en kørebane på isen, som kan holde til at biler kører over. Det sidste stykke vej til huset kan man ikke komme til i bil, så Lucie og Yvon sad på snescooteren og Liisa og jeg sad i en slæde der var spændt fast bag på.

Da vi kom smuttede vi indenfor og fik en kop varm te/kaffe og pebbernødder (som jeg havde bagt et par dage før). Diane og Marcel bor noget anderledes end de fleste andre - hele huset er opvarmet med brændeovn, komfuret er et gammeldags et med brændeovn og for at gå på toilettet skal man ud til "the outhouse" (lille skur med toilet). Derudover er der intet rindende vand! Om vinteren bliver der smeltet sne og om sommeren bruger de en lille brønd ikke langt fra huset. Og så en anden 'lille' detalje - ingen elektricitet! Eller, de har en generator, men bruger den mindst muligt og man kan kun have et vist antal apparater der bruger strøm sluttet til.

Efter at være varmet lidt op - det var en meget kold dag! (ca. - 30 grader) tog Liisa, jeg, Yvon og Marcel ud for at kælke. Det var sjovt, men en hård bakke at gå op ad, især i snescooter-støvler (er tungere end normale vinterstøvler). Da vi hver havde taget et par ture op og ned gik vi hen for at se Marcel's værksted, hvor han maler træfisk som bruges til lokkemad når man fisker. De var virkelig flotte og ekstremt detaljeret malet! Og i værkstedet så vi da også liiige et bæverskind, som faktisk føles blødere end jeg havde forventet.

Jeg har efterhånden prøvet mange nye ting her, og i lørdags kunne jeg føje en ny oplevelse til listen: gå med sne-sko! Det var virkelig sjovt, men så meget sværere end det ser ud når de gør det i tegnefilm eller lignende. Yvon stod på et tidspunkt ved siden af mig i den dybe sne, ham uden snesko mig med, og sneen gik ham ca. til hoften, mens jeg ikke engang sank i til anklen. Jeg faldt et par gange, og til sidst fandt jeg ud af selv at komme op og stå igen. Da vi havde fået fornemmelsen af det forsøgte Liisa og jeg os på fangeleg, men det varede ikke så længe da vi blev ved med at falde, for det er svært at gå med snesko, men at løbe i dem? jeg har helt klart respekt for dem der kan!

Det var en virkelig smuk dag at være udenfor, for selvom det var meget koldt, så skinnede solen fra en helt blå himmel, og de eneste lyde man kunne høre var fuglene der kvidrede. bogstavelig talt. Ingen baggrundslarm af trafik eller børn der leger, bare helt fredfyldt og idyllisk vinterlandskab! Folk har helt ret når de snakker om Canada's storslåede og smukke natur.

En dejlig aftensmad senere slog alle sig ned i lænestole og sofa, og bare sad og snakkede lidt. En hel dag med frisk luft og leg i sneen gør en træt! især når maven er fyldt og man sidder ved siden af en dejlig varm brændeovn. Vi faldt dog ikke helt i søvn, da der blev foreslået at vi spillede et spil, hvilket minder lidt om Ludo. Liisa og jeg kæmpede til det allersidste om 3.pladsen, og jeg slog hende kun lige akkurat.

Søndag var det tid til flere lektier og så lidt mere sne-scooter! Denne gang med Lucie og et par af hendes veninder. Det var super sjovt og knap så koldt som dagen før!
Mandag skulle vi have haft en fransk eksamen, men da vi havde snefri p.g.a. 'freezing rain' blev den rykket til torsdag. Tirsdag skulle vi have haft matematik eksamen, men endnu en snedag gjorde at den blev rykket til torsdag eftermiddag (nu mandag). Idag, onsdag, havde vi vores biologi eksamen, og til trods for mange timer brugt på at læse op, så syntes jeg altså alligevel at den var noget svær! Men det var jeg ikke ene om, de fleste var enige i at det langt fra var en af de nemmere biologi tester.

Siden min computer er rigtig dum lige nu, så vil den ikke lade mig uploade de billeder jeg havde tænkt mig at putte på, så de må vente til et tidspunkt hvor min computer er i humør til at samarbejde med mig! Og ja, jeg er helt sikker på at problemet ikke sidder ca. 15 cm fra skærmen . . .

tirsdag den 24. januar 2012

Lidt nyt til morgendagens bloglæsere

Jeg har følt mig meget inspireret de sidste par dage - igår fik jeg udover at læse til eksamen tegnet en del, og her til aften fik jeg skrevet en novelle færdig som jeg var begyndt på for lidt tid siden men derefter gav op på. Den er på engelsk, da jeg har lovet mig selv at jeg vil øve mig i at skrive på engelsk (Og Liisa for så kan hun læse det). Jeg tænkte at jeg ville poste novellen her da jeg ved at i hvert fald mine forældre og mim mormor nok ville være interresserede i at læse den. så here it goes: 


The train

I looked at my watch as I walked down to the platform – precisely on time as always. There were two minutes until my train was going to arrive. Not too late, but not too early either. I found an empty spot at one of the benches and unfolded my newspaper, but found myself distracted by other thoughts. Eventually the train arrived and I stuck my newspaper into my brief case and headed for the doors. An old grey-haired woman was standing in front of me, and as the automatic doors opened she slowly took a step towards the gap between the platform and the train. I walked up beside her and silently offered her a hand. She put her wrinkly hand in mine and carefully stepped into the train. As the doors closed she looked up and smiled at me, the kind of smile that reaches all the way to the eyes. She didn’t say anything, because nothing needed to be said. I understood that her smile was a thank you, and I nodded slightly in return before I walked into the compartment and found myself a seat.

Sometimes people surprise you. You judge them by how they look, but they turn out differently than you thought and you find yourself surprised. That’s what happened that morning with the gentleman in the suit. I expected him to be just another businessman on his way to work, but he surprised me by actually paying attention to the world around him and giving a helping hand. As usually, my attention fell on the conductor as he walked down the aisle, asking people to see their tickets. From far away the conductor would look like him. But as he passed row after row of seats, and eventually stopped in front of me it would get clearer and clearer that it wasn’t him. This conductor didn’t smile as much, and he didn’t have that way of walking that showed he was proud to do his job. I often found myself thinking about him, every single day actually, but especially whenever I took the train. People tell me it makes sense because he worked on the train, but I still don’t understand. The trains today are nothing like what they were when he worked there, and I barely ever saw him on work. And still I find myself missing him even more than usually when I sit by myself on the hard train seats.

He was there again, sitting on a couple of newspapers at his usual spot in the end of the train. A couple of empty bottles were standing on the floor beside him, and a new one in his hand. He didn’t seem too drunk yet, he was just sitting by himself on the floor, clearly lost in his own thoughts. But he wasn’t the worst of them. He usually didn’t bother the other people on the train or started yelling because I told him to leave the train if he didn’t have a ticket. He wasn’t one of those that really made me want to quit this job. So that day I decided not to bother with him. It was almost Christmas, so why not show a little kindness. Usually he would be staring out the window, or looking at his bottle, but this time he seemed to be looking around on the other passengers, not staring impolitely, just looking.

He put his big earphones on, and put his feet on the seat in front of him. I used to be like him. Young and reckless! I didn’t care what other people thought about me, or even what they said to me. He searched around in the pocket of his hoodie, and drew out one of these advanced things kids have nowadays that can play music, and play games. Not like the things we had when I was young. When he seemed to be content with the music, he looked around on the other passengers. There was a girl sitting not too far from him, and his gaze stopped at her. I knew the look in his eyes. It wasn’t that hard to tell what was going through his head, I mean he was a young guy, and she was a beautiful girl. She looked a little bit like the girl I used to gaze at like that. I put my bottle down and turned my head the other way. I couldn’t start bringing out these memories. They hurt too much and I needed too many bottles for them to go away again.

I turned the volume up, and put my iPod away. There was a girl sitting a couple of seats away. The kind of girl you can’t help but look twice at. At first she looks good, maybe even beautiful. But when you look closer there’s something else there. Something you can’t really put your finger on, but it makes her interesting, and you don’t want to look away. She was wearing a flowered dress with low boots, a faded green winter coat and a woolen scarf. I wanted her to look my way, to smile at me, but she was just staring out the window, occasionally looking around. I decided to go talk to her at least a hundred times, but every time I would change my mind. I don’t know why, it was just something about her, and the way her green eyes seemed lost in what was on her mind. As the next station got announced over the speakers she seemed to snap out of it. She took a quick look at the little girl who was sitting in front of her, almost as if she hadn’t noticed her, before she grabbed her bag and hurried out of the train before the doors closed.

My friends and classmates usually asked me how I could stand that train ride without having an iPod or a book or anything with me. But it never bothered me. Sometimes I would look around on the other passengers, and in my head I would create a story about who they were, and where they were going. Other times I would just sit and look at the world passing by the window in a blur. This day I didn’t feel like creating characters out of the people I saw. I just looked out at the city rushing by, my fingers fiddling with the little gold pendants on my bracelet. My favorite was the little house. I got it from my mom many years ago, and she gave it to me so that no matter where I was, I would always have something to remind me of home. My station got announced over the speakers and I got my mind back to where I was. There was a little girl sitting in front of me. Her hair was hanging down her back in two long brown braids, and she was wearing a yellow rain jacket with bright green rubber boots. It was almost like looking at a picture of me when I was at her age. I picked up my school bag, and made it out to the door just in time as the train arrived at my station.


Jeg får nok først skrevet på søndag (eller senere) så hav en god weekend allesammen.

Enjoy!

torsdag den 19. januar 2012

Grise-dessikering, eksamenslæsning og brevskrivning

Idag bliver bare en kort opdatering da jeg egentlig burde læse biologi. I næste uge har jeg nemlig eksamener! Mandag - fransk, tirsdag - matematik og onsdag står den på biologi. Så denne uge er hovedsaligt blevet brugt på at læse op til eksamenerne og det er nok også hvad denne weekend kommer til at blive brugt på.
Igår i biologi timen skulle vi dessikere baby grise (det var fostre - så grisene var aldrig blevet født). Jeg er normalt ikke så komfortabel med sådan noget, så jeg meldte mig som den på holdet der tog noter, smøgede ærmer op m.m. Jeg blev faktisk og så på at min gruppe skar grisen op, og jeg så hjertet, lungerne, lever, tarme og det hele. Jeg var ret stolt af mig selv da jeg fandt det meget grænseoverskridene, men alligevel så på - uden at kaste op! Da Jestina og Liisa (min gruppe) begyndte at tage indvoldene ud af grisen og sammenligne dem med de andre gruppers blev det dog for meget for mig og jeg brugte resten af timen uden for klasseværelset.
Her til aften fik jeg endelig breve, og masser af dem! det var super dejligt, men der er nu endnu en opgave på to-do listen for weekenden - brevskrivning. Men det er vist det man kalder et luksusproblem :)


Nå, jeg undskylder at dagens indlæg er en smule 'lame', men jeg må altså videre med den der lektielæsning, og har lovet Liisa at prøve at se om jeg kan hjælpe hende med lidt matematik - forhåbentlig kan jeg.
Jeg skriver en gang i næste uge når jeg har lidt mere tid. Så indtil da vil jeg bare sige god weekend og hav en god uge allesammen!

torsdag den 12. januar 2012

Xpresso!!!

Saa fik jeg endelig tid til at skrive lidt paa bloggen igen! De sidste par dage har vaeret ret travle, saa det er ikke lige blog, skype og facebook der er blevet prioteret. Jeg undskylder paa forhaand alle dobbelt A'erne osv., men jeg skriver paa en af skolens computere som har fransk tastatur (en anelse forvirrende - isaer med tegnsaetningen).

Hvad er der saa sket siden sidst? De foerste par dage efter nytaar var rimelig stille og rolige. Fredag aften var Liisa og jeg med Riley henne ved trailerparken hvor han fik lavet sin tatovering - hans efternavn (Genier) paa den oeverste del af ryggen. Jeg har set adskillige afsnit af Miami ink og LA ink, men det var anderledes at se det i virkeligheden - og det tog meget laengere tid uden fast-forward eller klipning i filmen :)
Jeg har aldrig foer vaeret i en trailerpark, og jeg maa indroemme at jeg forventede at det ikke ligefrem ville vaere det paeneste hjem. Udenpaa var huset meget kedeligt, men indeni var det faktisk rigtig paent. Enkelt design og lyse farver. Der stank dog MEGET af roeg - bvadr!
Naa, men Riley's tattoo blev rimelig cool. Jeg tror dog ikke lige jeg selv skal have en foreloebeligt! Det saa ud til at goere rimelig ondt. Hvis I vil se billeder eller laese mere, saa check Liisa's blog: http://switchinghabitats.blogspot.com/ Den er paa engelsk, og skrevet rigtig godt!

Loerdag var vi i Timmins for at shoppe. Jeg har brugt lidt mange penge i december (hvem har ikke?) saa det blev ikke til saa meget, men det var jo januarudsalg, saa jeg gik ikke helt tomhaendet hjem.

Skolen her holder hvert aar en "Xpresso" hvilket er en koncert hvor elever kan synge og spille, og derudover ogsaa optraede med sketchs. Liisa havde valgt at synge en finsk sang, men mig synge? Nej det tror jeg vist ikke lige, saa jeg valgte at vaere med i comedie saa jeg kunne spille en rolle i en sketch eller to. Det har vaeret super sjovt at vaere med til! Normalt hjaelper laererne med comedy, men i aar var der ingen laerere der meldte sig, saa comedy gruppen fandt selv paa, skrev og oevede alle sketchene.

Soendag var foerste dag hvor vi fik mulighed for at oeve paa scenen, og saa var der mikrofon og hoejtaler test m.m. Henover weekenden var min forkoelelse blevet vaerre og mandag morgen vaagnede jeg op med feber og havde det ikke for godt! Saa min dag bestod af hostesaft, hovedpinepille og en seks timers lur. Om aftenen var der generalproeve for Xpressoen.

Tirsdag blev det meste af skoledagen brugt paa at oeve, saette stole op og dekorere scenen saa der var klar til forestilling om aftenen. Tirsdag eftermiddag/aften begyndte jeg at kunne maerke nervoesiteten. Liisa havde vaeret MEGET nervoes lige siden for en maaned sidden eller saadan noget, men for mig var det mest et par timer foer. Der var en af sketchene hvor jeg havde hovedrollen og skulle snakke fransk! og en anden hvor jeg havde en mindre rolle og bare skulle sige en saetning paa dansk. Det gik dog rigtig godt, og jeg huskede alle mine replikker! Efter showet tror jeg at alle aandede lettede op, for det var helt klart en succes, og alle havde vaeret en smule nervoese. Jeg laerte ogsaa et nyt udtryk! Ligesom at man paa dansk siger "knaek og braek", og paa engelsk "break a leg", siger man paa fransk "merde" tile hinanden inden man gaar paa scenen, hvilket betyder "lort".
Onsdag var snedag! Og da jeg stadig ikke var helt paa toppen (hoste, hovedpine m.m.) valgte jeg at blive hjemme og sove. Onsdag eftermiddag tog en del af 12. klasserne (inklusiv os) op paa skolen tidligere og saa spiste vi aftensmaden sammen inden den sidste Xpresso for os alle. Da det var show nummer to var de fleste noget mindre nervoese og der var virkelig god stemning backstage baade foer, under og efter showet. Folk snakkede sammen paa tvaers af klasserne og hjalp hinanden.
Efter showet stillede vi op til gruppebilleder og et par elever og laerere sagde et par ord. Og saa begyndte taarestroemmen. Det var jo 12.klasserne's aller sidste Xpresso, og da foerst et par stykker begyndte at graede endte det hurtigt med at alle gik rundt og krammede hinanden og sagde tak for et awesome show!

Efter at nogle tog hjem, var vi et par stykker der blev og snakkede en smule og saa smuttede vi da lige op paa scenen og gav et aller-allersidste show! Liisa og Sara sang, Vincent paa guitar, Justin paa bas og Riley og jeg paa trommer til "Skyscraper". Ja, jeg spillede halvdelen af trommerne - for foerste gang nogen sinde og gjorde det vist faktisk rimelig godt. Til sidst optraadte drengene med "Country girl, hake it for me" (meget populaer sang her) og os piger sang kor.

Det var en virkelig fed oplevelse at vaere en del af alt dette! Og jeg er stolt af mig selv for at traede op paa den scene og snakke fransk foran naesten 200 mennesker, og jeg er stolt af Liisa som sang en smuk finsk sang! Det tager en del mod at synge en helt sang solo, med bare klaver i baggrunden, og hun gjorde det rigtig godt.

Jeg regner med at ligge lidt billeder og videoer paa senere, men denne computer og mit kamera's memory card er ikke ligefrem bedste venner!

tirsdag den 3. januar 2012

Bonne année

Glædeligt nytår alle sammen! Jeg håber at 2012 bliver et godt år og at verden ikke går under :)
Her har folk et meget afslappet forhold til præcise tider og planlægning, så om morgenen den 31. december vidste de fleste stadig ikke hvor de skulle holde nytår. Lucie tilbød derfor at vi kunne holde fest herhjemme! Så det meste af dagen med at gøre kælderen - som er perfekt til dette med køkken, lille stue og badeværelse - klar til fest, købe chips og sodavand og sms'e rundt og invitere folk.
Vi endte med at være omkring 17 personer, og det var en kæmpe succes! Nytåret blev fejret på bedste maner, men dog uden fyrværkeri - det er der ikke tradition for her.
Jeg startede ud med at tage ca. 5 billeder og efterlod derefter mit kamera så andre kunne tage billeder. Næste morgen lagde jeg dem på computeren - 107 billeder! de fleste af dem ret fjollede og andre en anelse slørede og mørke, men det var da sjovt nok at se.

Ikke det bedste billede, men syntes at i det mindste 1 af de 107 billeder skulle på bloggen

 Den 1. januar var der selvfølgelig lidt rengøring (støvsugning, gulvvask etc.), men det var ikke så slemt da folk havde været søde til at hjælpe med den værste oprydning inden de gik.

Jeg har været lidt småforkølet de sidste par dage, så jeg valgte at følge min mors råd: SOV!
Så den 2. januar blev intet vækkeur sat og kl. 1 (om eftermiddagen) kom Liisa ind og vækkede mig. Eller, rent faktisk kom hun ind og spurgte om jeg stadig trak vejret :)
Jeg brugte et par timer på bare at tøffe rundt i nattøj, se tv og skype med familie og venner. Om aftenen tog vi i biografen sammen med en gruppe piger fra skolen for at se "Jack and Jill" - plat film, men med nogle sjove scener. Det var bogstavelig talt kun vores gruppe og to andre personer der var der! Efter filmen besluttede vi os for at tage en kop varm kakao (for nogle kaffe) hos Tim Hortons, og der mødtes vi med lidt flere af vores klassekammerater.

Idag (d. 3.) gik Liisa og jeg en tur i sneen og tog billeder. Vi så at posthuset - endelig - havde åbent! Så Lucie var en tur henne og hente alle de pakker og breve der var. Det blev faktisk til en del! Jeg fik nogle sene men skønne julegaver, som jeg vil hygge mig med her i ferien. Jeg synes specielt det er godt gået af min kære mormor som har fundet et scrabble spil - på fransk! Mon ikke Liisa og jeg kan udfordre hinanden lidt i det.



Også min veninde Ida havde sendt lidt godter, bl.a. lakrids (jubii) og Vata te (eller som jeg plejer at kalde det: Nam-nam-te). Så mens jeg sidder her i sofaen og skriver får jeg mig en dejlig kop te! 


Nu har vi spist aftensmad og siddet og snakket, så inden det er tid til at se en film ville jeg lige skrive færdigt og sige farvel her!
Jeg starter i skole igen d. 9., så det bliver nok til lidt mere på bloggen i denne uge, da jeg som regel har bedre tid i ferien. Men jeg ønsker jer alle et (lidt sent) godt nytår! Og jeg glæder mig til at se jer her i 2012.