Søg i denne blog

lørdag den 28. april 2012

"Pause"

Jeg ved godt at jeg ikke har fået skrevet i meget lang tid, men jeg har ikke ligefrem haft tid!
Skolen har for første gang nogensinde opført en musical! Skrevet af lærer og elever, baggrunde malet, sange skrevet, fundet og lært, danse koregraferet og scener øvet igen og igen.
Musicalen hedder "Pause" (Frikvaarter på fransk) og handler om alle de ting der foregår i frikvartererne på en high school. Stykket beskriver udviklingen fra barn til voksen og omhandler emner som mobning, depression, gruppepres, rygter, forelskelse og forhold.
Vores scene med skabe, sofa og det hele
Liisa og jeg danser begge i stykket og har en rolle. Jeg spiller en pige der bliver mobbet fordi hun ikke går i mærketøj, og Liisa spiller en udvekslingsstuderende.
Det har været super sjovt at være med til at opføre dette stykke, og der er en fantastisk stemning blandt de ca. 60 optrædende elever.
Vi har efterhånden opført stykket et par gange, men det bliver ikke mindre sjovt! Nogle skoler er kommet til vores skoler for at se det, vi er taget afsted til en skole for at optræde, og skal afsted igen i næste uge, og derudover har vi optrådt for vores egen skole og for "the community". Der var udsolgt igår til vores aften-optræden, så skolen har besluttet at vi optræder en til gang den 7. maj for dem i byen der ikke nåede at få billetter, og mange har allerede reserveret billetterne der ikke engang er printet endnu.
Hele "Pause" gruppen
Udover at optræde så har jeg været med til at designe, skitsere og male en af de fire 'baggrunde der repræsenterer skolen's aktiviteter. 


Den baggrund jeg (stort set alene) har malet, og som repræsenterer de tre sportsgrene på skolen: ishockey, volleyball og badminton.

Vi overtog en hel restaurant da vi var på "tour"
Aftenhygge på den meget store scene i Timmins
 Og så har det jo været Liisa's 18 års fødselsdag! Vi fejrede det dagen før med et lille surprise party for pigerne i vores klasse. Liisa blev meget overrasket og glad, og vi hyggede med kage og brætspil.

Bonne fête Liisa!
På hendes egentlige fødselsdag tog vi afsted til Timmins for at optræde, men der var arrangeret at hun også her fik en overraskelskage, og over 60 personer der sang fødselsdagssang for hende.




Pudekamp! Eller?
Nå ja, der er lige en anden lille detalje jeg vil dele med jer! Jeg er blevet spurgt om at dekorere coveret til dette års 'yearbook', hvilket jeg glæder mig meget til, og jeg skal nok vise billeder!
Hav en god weekend allesammen.

onsdag den 11. april 2012

Påske med solcreme, sauna og grill på terassen!

Fredag: Endelig blev det 'påskeferie'. Her er det ikke som sådan en ferie da vi næsten lige har haft spring-break, bare en forlænget weekend (fri fredag-mandag). Fredag sov jeg længe, og brugte så det meste af formiddagen på at skype med nogle af alle de heldige kartofler der er på træningslejr i Frankrig og Spanien. Om aftenen var det tid til Videoaften med tøserne i andledning af en af mine klassekammeraters 18-års fødselsdag - super hyggeligt og fik grint en masse!

Lørdag: Lørdag var det endelig godt vejr igen! jeg spiste morgenmad på terrassen og sad derefter derude og læste sammen med Liisa. Ved 3-tiden gik turen mod Joelyn's (Yvon's søster) fødselsdagsfest, MEN... hun vidste ikke at der kom ca. 30 mennesker forbi hendes sommerhus. Hun blev meget overrasket men også glad for at se familie og venner dukke op for at fejre hendes 50 års-dag.

Joelyn fik bind for øjnene og derefter gav de hende en t-shirt på. Det var vist noget de havde gjort til hendes 40-års fødselsdag, men det var sjovt at se hendes reaktion da hun så t-shirten! Se billede herunder)


Ja der er faktisk hele 50 lys i den kage!
Arianne prikker sæbebobler alt imens hun gentager "Bubbles, bubbles"
Det var skønt at sidde ude hele eftermiddagen og der var god stemning, god mad og masser af sæbebobler! Da det blev mørkt blev der tændt bål, og lidt senere da de fleste var taget hjem blev der tændt op i saunaen. Liisa og jeg havde ikke vores bikinier med, men saunaen lokkede, så det blev bare i undertøj. Når saunaen blev lidt for varm (hvilket sker nogen gange når det er en finsk pige der styrer temperaturen) så satte vi os ud på den lille træ-bro (Sommerhuset ligger lige ned til en flod) og kiggede på alle stjernerne mens vi lyttede til diverse gamle sange og country-musik.
Jeg er virkelig ved at blive en fan af den lidt red-neck, lille-by kultur med masser af frisk luft og oplevelser. Jeg savner langt fra larmen fra biler og busser, og de stjerneklare nætter er så meget mere imponerende her end derhjemme!

Søndag blev brugt på at sidde ude på terrassen og slikke sol og læse - i bikinitop og shorts vel og mærke. Liisa og jeg var ude i solen lige meget denne weekend og alligevel ser hun allerede brun ud mens jeg har fået stort set ingen farve, mest af alt bare en smule rødt på næsen (ja mor, jeg havde solcreme på). Mandag Besøgte Liisa, Riley, Alyssa (Riley's storesøster), Martin (Alyssa's kæreste) og jeg Riley's mormor, og derefter så vi allesammen en film sammen.

Jeg går mig lige en tur på poolen! Selvom det var 25 grader var poolen stadig en stor isklump

Påskemiddag: laks og grøntsager på grillen - ja tak!
Denne uge er der travlt på skolen med Musicalen! Vi har generalprøve på fredag og så er der forpræmiere på Søndag. Jeg skal nok skrive mere om det en anden dag, men vil lige fortælle at jeg glæder mig helt vildt!

Tror at det var alt for nu. Håber at I alle havde en dejlig påskeferie - jeg nød i hvert fald min selv om den ikke var så lang.

torsdag den 5. april 2012

En meget lille update

Ok, ok, jeg ved det - det e alt for lang tid siden at jeg sidst fik skrevet.
Men nu kommer det så. Der er dog ikke så meget at fortælle, så det bliver nok en relativ kort update.

Aprilsnar!
Selfølgelig var der et par aprilsnarer. Yvon fotalte Liisa at der var telefon til hende og gav  hende telefonen, men selfølgelig var der ikke nogen der. Det lykkedes for hende at falde for det samme trick tre gange. Yvon prøvede det også på mig, men jeg hoppede ikke på den. Da jeg var på vej ud ad døren fandt jeg sten i mine sko og da jeg skulle i seng - så fandt jeg da liiige et par plastikfluer i min seng.

Faktisk, så tror jeg at jeg vil slutte af nu og smutte ned og se bride wars med Liisa.