Søg i denne blog

mandag den 14. maj 2012

Oops...

Oops... Jeg har vist liige glemt at jeg havde en blog som skulle updates. På den ene side er der ikke rigtig sket noget ud over det sædvanlige her på det sidste, men på den anden side har det været travlt, og min kalender har været propfuld med alt fra teaterforestillinger, generalprøver og lektier til flere lektier, solskin og sommerdage med is!
Som i nok kan forstå, så er sommeren her! Denne weekend er bogstavelig talt blevet brugt ude på terrassen - det meste af tiden iført bikini :) Det har været helt fantastisk vejr med solskin, 28 grader og en lille brise i ny og næ. Jeg har endda været en tur i poolen hvilket dog var meget koldt!
Til trods for at jeg var grundig med solcremen, lykkedes det mig alligevel at blive en smule rød på skuldrene... heldigvis var det ikke så slemt, og næste morgen så det allered mere brunt og mindre rødt ud. Efter dette forstod Liisa, der tidligere havde kommenteret på mit solcreme forbrug, noget bedre hvorfor den bare ikke kan undværes når man er mig.

Hvad bedre måde kan man slutte en varm solskins pool-, skype- og hyggedag af med end en løbetur, og så en gåtur og is efter aftensmaden. Jeg går normalt stort set aldrig ture derhjemme bare for at gå en tur, men det er blevet lidt af et 'ritual' for Liisa og jeg. Det er faktisk en god måde at få lidt frisk luft på, og der er dejlig fredeligt i lille Cochrane.

Jeg vil ønske en (lidt forsinket) glædelig mors dag til alle mødre, men især til min egen fantastiske mor som jeg ved savner mig :) - og jeg savner da også hende.
I andledning af Mors dag inviterede Liisa og jeg Lucie (og Yvon) på brunch på en af byens restauranter. Det var vildt lækkert, og bagefter var alle glade og meget, meget mætte...

I sidste uge opførte vi musicalen "Pause" for sidste og tiende gang. Det gik - igen - rigtig godt, og publikum kunne lide det. Jeg er meget glad for at have været en del af dette, da det har været en hel vild god oplevelse, og det er noget jeg aldrig nogensinde vil glemme. Vi har haft rigtig mange gode og sjove "moments" både på scenen og især backstage, og da vi var på 'tour'. Selvom det har været travlt at indhente de andre med lektier etc. bagefter, så har det helt klaret været det værd!

Der er igår og idag blevet installeret nye havemøbler, og rykket lidt rundt på og ryddet op i de gamle her på terrassen. Jeg har mens jeg har skrevet skiftet lidt frem og tilbage og tror nu at jeg har fundet mit nye ynglingsspot.

Her et lille udvalg af diverse billeder:

Påskechokolade bliver til chokoladefondue med søster og tøsesnak

Graduation nærmer sig - her er et lille smugkig (graduation photos)

Havnen i New Liskeard hvor vi var til et "babyshower"... af en eller anden grund vil disse billeder ikke vende den rigtige vej, så i må bare dreje knolden lidt af led ;)

Jeg købte et par hvide sneakers og hyggede mig en søndag med at dekorere dem lidt ved hjælp af et par tusser. Er selv ganske tilfreds med resultatet, og har nu et par sko der er meget 'mig'


Dette er en fransk sang (og sangerinde) som bliver spillet rigtig meget her, og som ifølge min mening faktisk er ganske god! http://www.youtube.com/watch?v=oIfLIDJVhos&feature=bf_next&list=FLg5-TBvmNI95UVB9YImVA0Q

Jeg vil slutte af med en lille opfordring til jer alle! Smut ud og nyd den friske luft - også selvom den danske forsommer byder på vind og regn... :)

P.s. titlen denne gang er inspireret af en af Liisa's 'blonde moments'... jeg spurgte hende hvordan man stavede ups på engelsk og fik svaret (prøv ikke på at læse det, men udtal det!) : "Uh-uh-p-s", hvilket jeg derefter fandt ud af var O-o-p-s ;D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar