Søg i denne blog

søndag den 24. juni 2012

Graduation og Prom 2012

De sidste par dage har været udmattende men fuldstændig FANTASTISKE!!!!
Før jeg begynder min fortælling og viser jer billeder vil jeg sige en stor tak til alle mine læsere i andledning af at min blog nu er blevet set over 4.000 gange! Det betyder meget for mig at i følger med, og det gir motivation til at blive ved med at skrive når folk kommenterer og fortæller mig at de læser min blog - selv nogle af mine venner der ikke forstår dansk!

Mig, Sara og Liisa
Torsdag mødte vi op på skolen, og efter at have fået vores "gown" på, var der messe da jeg jo går på en katolsk skole. Det var en smule langt, og meget stå-op-sid-ned-stå-op. Da messen var ovre fik vi vores hatte på, med snoren på den venstre side, og gik ud foran skolen for at tage gruppebilleder. Det var heldigvis dejligt vejr på det tidspunkt (senere regnede det en del).
Derefter startede selve graduationen. Vores skoleinspektør og nogle få lærere holdt tale og derefter kom hver elev op på scenen hvor vi fik overrakt vores diplom, og derefter flyttede inspektøren vores snor på hatten til højre side hvilket betyder at man officielt er graduated.

Efter at have taget en million billeder og afleveret "kjolen" (hatten fik vi lov at beholde" gik turen hjem for at skifte tøj og spise aftensmad inden det var tid til afterparty!

Det var en meget lang aften, men super sjovt, og fedt at få lov at graduate helt som i de amerikanske film- også selvom det ikke rigtig tæller. Jeg synes specielt at det var super fedt da vi alle smed vores hatte op i luften!
Det var en god slutning på et fantastisk skoleår.



Dekoration jeg designede og malede - symboliserer vores graduation-motto der handlede om at 'gribe fremtiden og realisere sine drømme'

Fredag morgen kl. 8 tog vi afsted til byens curling-klub (ja curling!) for at dekorere til prom samme aften. Efter at have dekoreret i ca. 5 timer tog Liisa og jeg afsted til frisøren for at få sat hår. Det er første gang nogensinde at jeg har gjort det, og jeg var lidt nervøs for hvordan det ville ende, men jeg viste frisøren et billede jeg havde fundet og det endte med at blive lige som jeg ville have det, og holdt faktisk hele aftenen.

Vi havde en før-fest hvor alle 12. klasserne og deres invites mødtes. Alle havde noget med til bufeen, men jeg tror de fleste brugte mere tid på at tage billeder (og drikke) end at spise :)
Min prom-date var en af mine klassekammerater fra 11. klasse. 
Alle 12.klasse pigerne

Min prom-date og mig

Bemærk blomster-dimsen på mit håndled! Det er en tradition her at man får sådan en her af sin prom-date, men jeg kan hilse og sige at de egentlig ikke er specielt komfortable at have på...


Stacey og jeg fik et mindre grineflip midt i vores 'photoshoot'
Jeg vil slutte af med en stor tak til mine private syerskere (a.k.a. min kære mor og mormor) for at have syet en smuk kjole der var præcis som jeg ville have den! Det gjorde mit prom endnu mere specielt, og jeg skulle hilse fra mange og sige at i gjorde et helt fantastisk job! 

2 kommentarer:

  1. Wow, kjolen er hjemmesyet? Den er SÅ flot og det var du godt nok også<3

    SvarSlet
  2. Ja min mor og mormor syede kjolen, og mange tak :)

    SvarSlet