Søg i denne blog

tirsdag den 20. september 2011

Regnen regner oppe på taget....

En regnfuld mandag! Øv-bøv grå vejr hele dagen og ingen pause fra regnen.
Jeg var ikke ligefrem i det bedste humør og rimelig stresset over lektier og en masse andet at nå.
Men efter skole tog Liisa og jeg afsted til en tiltrænkt omgang træning i fitness centret - hende på løbebåndet det meste af tiden, mens jeg holdt mig til vægttræning. Det var super godt, og jeg følte mig virkelig meget bedre tilpas bagefter, selvom musklerne er en smule ømme ;)

I lørdags var vi ude at jage med en af vores klassekammerater. Det er en helt normal ting at gøre her, og flere af vores klassekammerater tager ud at jage jævnligt. Jagtsæsonen er lige begyndt her, så folk er lidt oppe at køre over det. Vi fangede ikke noget, hvilket nok var meget godt - jeg tror ikke jeg ville se en kanin eller lignende blive skudt, og havde ikke lyst til at møde en bjørn!

Søndag sov vi længe og ellers gik dagen med at lave lektier, og med at hjælpe Lucie med at lave jelly og syltetøj ud af nogle små røde syrlige æbler. Det var lidt af et svineri at lave, men nums det smager godt!!





Ingen kommentarer:

Send en kommentar