Søg i denne blog

fredag den 16. december 2011

Et julehjerte

Det bliver ikke det helt store idag, ville bare live give livstegn igen, det ved jeg at familien normalt holder af :) Idag kom jeg hjem til et brev fra Marina - hvilket krævede en støvsugning, for konvolutten var fyldt med små konfetti stjerner som selvfølgelig var ud over det hele :) , og en dejlig pakke fra Farmor og Farfar samt julekort fra Jean-Marc og Jessy (Lucie og Yvon's søn og svigerdatter).
Fra Farmor var der dansk julemusik :) og et super flot julehjerte i rødt og hvidt glas. Jeg har ikke fundet et sted at hænge det endnu, men det skulle ikke være noget problem!
Det meste af eftermiddagen er gået med at svare på breve (mens jeg lyttede til danske julesange) og en lille smule lektier blev det da også til. Her til aften er vi blevet inviteret til aftensmad hos Jen og Dan, så jeg skal lige nå at få en børste gennem håret og et par øreringe på inden.
Imorgen skal vi til Timmins for at få klaret de allersidste juleindkøb, og om aftenen er det tøseaften med restaurant og diverse spil og hygge - jeg glæder mig!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar