Søg i denne blog

fredag den 23. december 2011

Jeg glæder mig i denne tid, nu falder julesneen hvid . . .

Så er det blevet tid til den sidste uge inden juleferie og jul! Det er helt utroligt så hurtigt december er gået - lidt trist, men også rart da jeg glæder mig som et lille barn til jul :)
I fredags var det Dan's fødselsdag, så familien og et par venner var inviteret til kinesisk take-out, kage (MEGET god kage!!), billiard og filmhygge. Det var en hyggelig aften til trods for at jeg tabte rimelig stort i billiard.
Lørdag brugte vi hele dagen i Timmins, hvor jeg fik de sidste julegaver ordnet og fik købt skibukser og tykkere vanter. Da vi kom hjem havde vi 10 minutter til tøjskift før vi blev hentet, og så gik turen til "Terry's" til middag med alle pigerne fra 12. klasse. Derefter tøseaften hos Maryssa med pakkeleg og diverse andre lege - super sjovt!
Denne uge har været en lille smule stressfuld med de sidste lektier inden ferien, gaveindpakning og andre juleforberedelser, men det blev heldigvis fredag rimelig hurtigt! I løbet af ugen fik jeg både en matematiktest og en biologitest tilbage - begge med resultater jeg vil tillade mig at være stolt af! 94% rigtige i matematik (min højeste karakter so far) og 3+ i biologi (på en skala fra 1-4).
Onsdag aften holdt Riley's familie lillejuleaften da hans bedsteforældre ikker er hjemme til jul, og Liisa og jeg var inviteret med. Det var en rigtig hyggelig aften med kinesisk take-out, julefilm og gaver.
Torsdag var det tid til det årlige "Winter Formal Dance" hvilket forløb super godt! Jeg gjorde mig klar sammen med et par af de andre piger og efter Før-festen tog vi til skolen og dansede så mere eller mindre hele resten af aftenen (jeg havde stiletter på, og kan mærke mine fødder idag!).







Idag (fredag) var det en stille og rolig dag - alle havde nattøj på i skole og vi brugte hele dagen på diverse aktiviteter og lege så som at sætte popcorn på en snor og høvdingebold. Man fik point for at deltage i og vinde de forskellige lege, og der blev også uddelt point for f.eks. at have nissehue på. Jeg fik også et par point for at snakke fransk :) Til sidst på dagen var der så lodtrækning om forskellige præmier (faktisk ret nice nogle af dem, bl.a. en ipod touch og et videokamera) og jo flere point man havde - jo større chance for at vinde. Jeg vandt desværre ikke noget, men fra skolen fik Liisa og jeg en lille julegave: et "crazy carpet" hvilket er en slags kælk (se billede).
Her til eftermiddag har jeg fået pakket alle julegaverne og de ligger nu fint under juletræet (der er dejligt fyldt med gaver der). Så nu var det tid til en kop varm kakao med skumfiduser og lidt blogging - har ikke lige fået taget mig sammen til at skrive den sidste uges tid, og det bliver nok først efter juledagene at jeg skriver igen, så jeg vil bare ønske jer allesammen en rigtig glædelig jul! og et godt nytår hvis ikke jeg får skrevet før da.

Mig, Lauren, Tina and Paige
Den gave jeg vandt til pakkeleg - meget kreativt!

Min popcorn-kæde

Hvordan der ser ud efter at man har lavet popcorn-kæder (og lidt sundere snacks - gulerødder)

Alle præmierne

Grinende Riley og Liisa

Ingen kommentarer:

Send en kommentar